Hvad er Nemhandel?
Nem Handel har tre centrale elementer
-
Forretningsdokumenter (fakturaer, kreditnotaer, ordrer, kataloger, rykkere m.fl.), der er skrevet efter nogle tekniske standarder kaldet OIOUBL.
-
Forsendelsesmetode også kaldet en fælles infrastruktur med internetbaserede services, dvs. med sikker udveksling af data via internettet ved brug af certifikater og nøglecentre.
-
Centralt register, hvor alle offentlige myndigheder skal have og virksomheder har registreret profil, funktionscertifikat og EndpointID (URL).
Den juridiske ramme omkring NemHandel er Momsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om, at alle leverandører til offentlige skal kunne understøtte Nemhandel pr. 1. maj 2011.
Kunder hos TrueLink har automatisk adgang til TrueLink Dokument Services med arkiv, advisering ved fejl, formater og lignende. Kunderne får TrueLink NemHandel som en yderligere service; den kan ses på TrueLink NemHandel Basis Services med bl.a. gratis transformation mellem OIOXML og OIOUBL.
Mere end 12.500 virksomheder benytter dagligt disse services til at sende og modtage elektroniske fakturaer. Disse virksomheder overholder altså også de nye standarder efter 1. maj 2011 – uden ekstra omkostninger.
Hvis du ikke bruger TrueLink NemHandel, bør din virksomhed på anden måde kunne svare ja til alle disse seks spørgsmål eller overveje at få et tilbud fra TrueLink.
1. Min virksomhed opbevarer fakturadata jf. loven
Er du opmærksom på Momsbekendtgørelsens krav til opbevaring af fakturadata, der ændrer format undervejs fra afsender til modtager? Kravene gælder hvis du:
-
Sender elekroniske fakturaer i OIOXML
-
Sender elektroniske fakturaer i eget format, som fx skal afleveres til modtager i OIOUBL
-
Modtager i OIOXML
-
Modtager i eget format, hvor afsender fx sender i OIOUBL
-
Disse krav trådte i kraft den 1. maj 2011 med indførelse af OIOUBL hos offentlige myndigheder
Læs mere om hvordan din virksomhed undgår at gøre noget ulovligt
2. Mine kunder kan indlæse og behandle fakturaen, når det passer bedst
Er du indstillet på at skulle håndtere flere af dine forsendelser manuelt, fordi din kunde ikke ”kvitterer” for modtagelse af din faktura? Nej vel, men NemHandel-infrastrukturen gør det til afsenders problem, hvis modtageren ikke ”kvitterer” her og nu for modtagelsen.
Læs mere om hvordan du minimerer det problem
3. Min systemleverandør fraskriver sig ikke ansvar
Kan du acceptere, at NemHandel programmellet til forsendelse leveres som ”As is”, dvs. uden mulighed for at rette fejl, uden forpligtelser fra systemleverandøren og uden garanti for, at produktet virker efter hensigten?
Næppe, men de fleste leverandører af NemHandel programmel og services fraskriver sig dette ansvar.
4. Mit ERP-system kan skabe OIOUBL-dokumenter
Hvis dit økonomistyrings-/ERP system ikke kan skabe OIOUBL dokumenter direkte, så konverterer din it-leverandør typisk dokumenterne over i et OIOXML format. Kan du acceptere, at din virksomhed ikke leverer det bedste format til dine kunder?
Hvis din partner benytter IT- og Telestyrelsens standardkonvertering af OIOXML til OIOUBL, så bliver OIOUBL dokumentet mangelfuldt, og lever måske ikke op til dine kunders forventninger.
Læs mere om, hvad der sker under konverteringen fra OIOXML til OIOUBL
5. Min virksomhed har styr på certifikater, registreringer og ajourføringer
Du er dus med de forskellige typer af Digital Signatur. Men har du funktionscertifikat? og profilregistrering? Og har din organisation allerede en proces for opbevaring, backup og fornyelse af disse certifikater, når fx en medarbejder rejser?
Hvis ja, så ved du, at det koster tid og penge. Hvis nej, så kan du få det klaret som en del af abonnementet på TrueLink NemHandel.
Læs mere om, hvad det indeholder
6. Din server er både beskyttet og åben 24/7
Har du en pc eller server, som er beskyttet af en firewall, der er overvåget? Kan serveren stå åben 24/7 alle årets dage til at modtage NemHandel-dokumenter til din virksomhed?
Måske ikke helt, og det er heller ikke nødvendigt med TrueLink NemHandel.